søndag den 13. november 2011

Blogindlæg – Fredag 4.11.11

Så blogger vi igen med endnu et indlæg fra min indlæring i faget IMA1 på Berner Fachhochschule. Denne gang lagde vi ud med lidt repetition fra forrige lektion omkring staging. Dog gik vi mere ind på omkring, hvad det vil sige at være online stager. Derudover lærte vi også om E&M Businss, hvilket jeg nok skal komme ind på senere og fortælle lidt om det ;) Håber I vil nyde at læse min blog for denne gang (:

Online staging
Ja ordet ”online” siger egentlig sig selv – det at være tilstede på et socialt netværk og performe gennem det for at blive set samt ”anerkendt” af ens målgruppe, da det er ofte det man er ude på når man stager. Og staging fra sidste gangs blogindlæg definerede jeg som det at man perfomer. Her er online staging så at man perfomer gennem sociale medier for at nå ud med det budskab man har til sin målgruppe.

Online staging kan foregå på mange forskellige måder, især fordi der findes utallige af muligheder på de sociale netværk man kan stage sig igennem. De sociale netværk spænder lige fra MySpace, Twitter (var faktisk den første web 2.0 virksomhed der lavede en forenklet website til nytte for sine brugere), Linkdln, Facebook og en masse andre netværks steder hvor man kan blogge og dele ud af sine meninger og holdninger. Men der gælder også homepages hvor staging er meget ”populært”

Når man går ind på en hjemmeside er det meget forskellig hvordan og hvor man smider sit første øjekast hen. Det gælder sådan at når man leder efter ”søgemaskinen” på en hjemmeside så kigger omkring 44% til venstre del af hjemmesiden og 56% til højre. For mit vedkommende så kigger jeg altid til højre for det er her jeg ofte har set hjemmesider have søgemaskinen på. Men der er nogle hjemmesider med søgemaskinen på venstre side, hvilket ikke er særlig optimalt for mit vedkommende, især fordi man er ”vant” til at den er på højre side så er det per automatik at man kigger på denne side før man kigger til venstre. Igen det afhænger af hvordan en hjemmeside er opbygget, men nu til dags opretter alle hjemmesider med ”ens udseende” til hinanden, hvilket gør at vi kunder kigger samme sted uanset hvilken hjemmeside vi er på.

Uanset hvilken hjemmeside vi er på så har vi allerede ranket vores prioritet på hvor vi helst kigger henne på en hjemmeside. Det gælder sådan at venstre hjørne for oven har den højeste prioritet dernæst kommer højre hjørne for oven samt midten at venstre side. Jo længere ned man ruller på en hjemmeside jo lavere forholder rankerings prioriteten sig. Altså øverst er det højeste prioritet for alle og jo længere man kommer ned er det ikke så vigtigt for en mere.

E&M Business
Det går således ud på med E&M business at det er en markedsføre ens mission til kunderne. En virksomhed og dens brand skal repræsentere en historie som har en karakter, plan og metafor. Eksempelvis kan virksomheden Body Shop nævnes med følgende for de 3 beskrivelser:   
  •           Karakter: Anita Rodick som en passioneret reformer
  •       Plan: At hjælpe kvinder til at tage god hensyn til deres skin og være omsorgsfulde/medfølende individer
  •       Metafor: Omsorg/Pasning

      Den måde vi som managers tænker har forandret sig med tiden. Vi har såkaldt haft en evolution af management tænkning à vi skifter den måde hvorpå vi mener vi skal fokuserer på en bestemt afdeling. Evolutionen af skiftende management tænkning gælder således:

Produktmanagement         Kundemanagement          Brandmanagement            Valuemanagement
1950s-1960s                     1970s-1980s                     1990s-2000s                      2010s-2020s


Som det kan ses fra overstående model så har vi fra 50’erne bevæget os fra at være fokuseret på selve produktet til at gå over til at fokusere på kunden. At fokusere på produktet er det der har været successen i 50’erne og hvis man ikke lagde fokus på ens produkt, ville det ikke blive en succes på markedet. Fra at gå fra produktet til kunden viser at man i 70’erne fokusere på selve kunden og de præferencer og behov kunden måtte have i forbindelse med valg at et produkt. Virksomheder blev derfor nødt til at lægge fokusset på kunden og se hvad denne havde af ønsker således at man havde mulighed for at kunne imødekomme dennes behov for dernæst at producere/tilbyde produkt eller en service som man vidste at kunden ville være tilfreds med. Fra 90’erne begyndte virksomheder at fokusere på dets brand. Man skal have et solidt stærkt og godt brand på et marked for at kunne etablere en god position på det. Derfor begyndte virksomheder i dette tidsrum at ligge fokus på hvordan deres brand kan forholde sig stærkt i forhold til konkurrenternes. I dag fokuseres der på den værdi virksomheder vil tilbyde kunderne. Det er vigtigt for kunderne at den værdi der medfører efter et køb af et produkt lever op til deres præferencer og behov. Hvis det gør det så har virksomheden haft succes med at kunne leve op til kundernes ønsker – hvis det ikke gør det så viser det at virksomheden ikke har kunnet leve op til at det kunderne efterspørger, hvilket vil give virksomheden dårlig omtale samt vil de ikke kunne opnå succes på markedet.

E&B Business modeller foregår således på B2B (business til business) og B2C (business til kunder). De platforme som E&B Business modeller indgår i hjemmesider hvor man kan købe fra. Eksempelvis kan der nævnes Amazaon, E-bay og i Danmark eks. Trendsales. Her kan kunder gå ind og købe hvad der tilbydes på disse hjemmesider, hvor der således gælder forskellige betalingsformer for hvordan man vil betale for sit køb eks. forudbetaling, betaling når levering finder sted, kontant eller kort, faktura, girokort. Det gælder sådan at 61% af hjemmesider der sælger produkter online tilbyder 3 – 5 forskellige muligheder for betaling af deres køb.

For at runde det hele af og give en kort opsummering på hvad jeg lærte i fredagens lektion, jamen så gælder der at online staging er når man peformer på hjemmesider (på Internettet). Det gælder således også at man som virksomhed nøje planlægger hvor præcist på en hjemmeside man vælger at placere det som har størst betydning for dem som de vil lade kunderne se. Det afhænger nemlig meget af hvordan vi som kunder opfatter og kigger først når vi bevæger os ind på en hjemmeside og kaster første øjeblik. Det er derfor nødvendigt for virksomheder at planlægge dette nøje da det betyder meget for kunderne at hjemmesiden er let og overskuelig og vejen til søgemuligheden er let tilgængelig for dem og at de ikke skal lede efter den i flere minutter.

Tak for jeres tid til at læse mit indlæg, håber I fik noget ud af det også ;)

FKE

Kilder:
Prof. Bruno Buchers Power-Points præsentationer
Egen almen viden

Ingen kommentarer:

Send en kommentar