Første gang jeg blev introduceret til faget New Marketing var fredag d. 23.9.11 hvor hovedvægten blev lagt på Storytelling.
Min første tanke når jeg hører storytelling er de gode gamle dage, hvor man som lille fik fortalt en godnathistorie af ens forældre. Her oplevede man som regel en historie som lærte os omkring vores egne følelser, og hvordan vi en dag vil komme til at tackle livets op- og nedture, fordi vi ser hvordan personerne i historien agerer og disses adfærd og følelser, og bruger dette når vi står i lignende positioner. Dette er hvad jeg tror de fleste mennesker associerer med ordet.
Lad os se på storytelling med et mere virksomhedsorienteret blik. I virksomheders øjne bruger man ikke storytelling for at fortælle godnathistorier til sine ansatte! Nej, nej og atter nej. Virksomheder, generelt business-to-business markedet, bruger i dag storytelling med den forklaring at de beskriver virksomhedens forløb. Men gør dette sig gældende?
Storytelling på virksomhedsplan
Når virksomheder i dag bruger storytelling så gælder det om at fra det tidspunkt virksomheden blev etableret til den dag i dag (hvis virksomheden stadig eksisterer eller er gået konkurs/lukket) fortæller om dens historie. Historien går således ikke altid kun ud på at fortælle hvad man gjorde hvert eneste år eks. udgav nye produkter eller skiftede navn. Fortællingen går ud på at fokusere på de vigtigste forløb virksomheden har været igennem i dens eksistens.
Eksempel på en storytelling:
Det kan således godt være at en storytelling om eks. firma xxx blev etableret i 19xx og siden da har haft succes. Fortællingen går så ud på at beskrive, hvad der har lagt til grund for at firma xxx blev så succesfuld – hvordan har virksomheden kunnet få succes? Her skal storytelling så bringe og fortælle om de vigtigste ting firma xxx har formået at skabe i løbet af dens eksistens eks. hvilke produkter har firma xxx haft stor succes med, hvilke (hvis det har været grunden) ledelsesmæssige forandringer i virksomheden har skyldes denne succes osv.?
Det ovennævnte eksempel viser hvordan virksomheden indenfor sin egen livbredde storyteller om sig selv. Et andet perspektiv at se storytelling når man begynder at storytelle til omverdenen. Her ændres definitionen på storytelling for så snart du begynder at fremvise noget for omverdenen vil dette anses som marketing og dermed markedsføring af din egen virksomhed. Igen kan vi spørge os selv – gør dette sig gældende?
Storytelling, marketing og branding
Så snart man fremviser ens virksomhed til omverdenen så vil mange mene – jeg gør i hvert fald – at man markedsfører sig selv og dermed brander ens egen virksomhed. Positivt vil det være for virksomheder at storytelle til omverdenen idet at man så kan blive set og hørt. Mindre markedsføringsomkostningerne kan man så vidt diskutere, for det gælder ikke altid at så længe man storyteller om sig selv at det er ensbetydende med at markedsføringen når ud med det man gerne vil samt til det rette segment.
Storytelling som værktøj og anvendelse
Storytelling bruges i dag som et værktøj i virksomheder. Især hos leder og direktører vil storytelling ses som en mulighed for at en leder kan skabe et budskab, som han så kan give til sit segment (her vil det være ansatte/medarbejdere), som så skaber kontakt til hinanden. At bruge storytelling kan anvendes på mange måder. Som jeg startede i min introduktion, så vil storytelling for os almindelige mennesker ses som en historie vi udleder videre til vores familie, nærmeste, venner og bekendte. Men for at se det på et andet plan så bruges storytelling i virksomheder både på det eksterne plan, men også på det interne plan. Ekstern plan gælder således når virksomheden ud til omverden udleder noget – her kan dette kobles til markedsføring og branding af ens egen virksomhed. Internt plan gælder når virksomheden internt i organisation enten på det overordnede plan eller mere internt i afdelinger og grupper udleder noget for at få forstærket sine budskaber.
Storytellings opbygning
At opbygge en storytelling er på nøjagtig samme måde som at opbygge en almindelig historie. Historier er generelt opbygget omkring flere elementer. Ifølge Baker and Greene, Storytelling: Art and Technique så vil det gøre sig gældende at en historie er opbygget med et tema, rigt sprogbrug, typisk valg af personer der er I historien (helt vs. skurk), udfordringer, belønning samt dramatik og spænding.
Det kan derfor konkluderes at både almindelige historier som vi er vant til og kan relatere til, og storytelling er opbygget på en og samme måde, hvilket gør at der faktisk ikke er den helt store forskel. Dog er det sådan at historier generelt som vi kender til er mere eventyr/fantasi baseret, hvorimod at storytelling er baseret på virkeligheden – virksomhedens virkelighed og ikke fantasi som vi ofte relaterer historier på.
Spørgsmålet til millionen: Hvad er så definitionen på storytelling?
I bund og grund er definitionen på storytelling historien om en virksomhed. Hvem er vi, hvad står vi får og hvad leverer vi til markedet? Dette er blot nogle af spørgsmålene som kan findes gennem en virksomheds storytelling. Derudover gør det sig gældende at storytelling primært handler om at fokusere på at bringe et budskab ud – til det segment man ønsker at henvende sig til – både internt men også eksternt i virksomheden. Marketing og branding runger os i ørene når vi snakker storytelling, for at fortælle om ens virksomhed er praksis talt at markedsføre sig selv – om det så gælder internt i virksomheden eller eksternt!
Storytelling = >Marketing<Branding>Budskab<Historie>Fantasi<Eventyr>HVAD DU HAR LYST AT DEFINERE STORYTELLING SOM!!!!???<
Kilder:
http://www.lederweb.dk/Strategi/Kommunikation/Artikel/79415/Storytelling-som-ledelsesvarktoj
http://www.kommunikationsforum.dk/artikler/storytelling-i-ledelse-markedsfoering-og-reklame-2
Slides fra professor!
Kilder:
http://www.lederweb.dk/Strategi/Kommunikation/Artikel/79415/Storytelling-som-ledelsesvarktoj
http://www.kommunikationsforum.dk/artikler/storytelling-i-ledelse-markedsfoering-og-reklame-2
Slides fra professor!